Indstilling af kandidater til Lejre Idrætsunions Ungtrænerpris
Lejre Idrætsunion og Spar Nord Roskilde har indstiftet en "Ungtrænerpris" for at hylde og sætte fokus på alle de unge i Lejre Kommunes idrætsforeninger, der gør en kæmpe indsats for deres foreninger og disses medlemmer og som samtidigt får en masse erfaring og kundskaber som de kan bruge senere i deres liv og karriere.
Kriterierne for at få prisen er:
Uddeles til en træner / instruktør under 25 år der gennem en periode har ydet en særlig, frivillig og ulønnet indsats i en Idrætsforening, der er medlem af Lejre Idrætsunion.
Der lægges særligt vægt på at træneren har formået at medvirke til at skabe gode idrætsmæssige og sociale rammer, som har givet et godt fællesskab i foreningen. Samt at træneren har formået samtidigt at udvikle sine egne kompetencer inden for sin trænergerning.
Prisen består af 5.000 kr der uddeles til prismodtageren.
Ungtrænerprisen uddeles i forbindelse med Idrætshædringerne d. 26. januar 2025 i Bramsnæsvig Hallen
Indstillinger sendes senest d. 31. december 2024 via nedenstående formular.