PRESSEMEDDELELSE
Lejre Idrætsunion hylder de unge frivillige med ny Ungtrænerpris
Lejre Idrætsunion og Spar Nord Roskilde har indstiftet en "Ungtrænerpris" for at hylde og sætte fokus på alle de unge i Lejre Kommunes idrætsforeninger, der gør en kæmpe indsats for deres foreninger og disses medlemmer og som samtidigt får en masse erfaring og kundskaber som de kan bruge senere i deres liv og karriere.
Kriterierne for at få prisen er:
Uddeles til en træner / instruktør under 25 år der gennem en periode har ydet en særlig, frivillig og ulønnet indsats i en Idrætsforening, der er medlem af Lejre Idrætsunion.
Der lægges særligt vægt på at træneren har formået at medvirke til at skabe gode idrætsmæssige og sociale rammer, som har givet et godt fællesskab i foreningen. Samt at træneren har formået samtidigt at udvikle sine egne kompetencer inden for sin trænergerning.
Prisen består af 5.000 kr. der uddeles til prismodtageren, der sponseres af Spar Nord Roskilde.
Indstillinger sendes senest d. 31. december 2024 via https://lejreidraetsunion.dk/ungtraenerprisen/.
Ungtrænerprisen uddeles i forbindelse med Idrætshædringerne d. 26. januar 2025 i Bramsnæsvig Hallen.
I forbindelse med indstiftelsen af prisen siger William S. Jacobsen, Lejre Idrætsunion:
”I Lejre Kommune har der i mange år været en lederpris og en trænerpris, der går til ledere og trænere, der gennem mange år har ydet en indsats for deres foreninger. De priser går altid til en ”voksen”, ikke mange unge når at gøre en indsats i mange år. Men de gør stadig en kæmpe indsats rundt omkring i foreningerne, en indsats som både betyder meget for klubberne og deres medlemmer, men som også giver de unge mennesker nogle ledelsesmæssige og sociale kompetencer, de får stort udbytte af senere i livet.
Vi mener derfor det er rigtigt vigtigt at hylde og den gruppe af frivillige og opmuntre dem til at være aktive, ikke kun i deres idræt, men også for foreningen.
Så derfor har vi taget initiativ til denne pris.