Fortsæt til indhold

Torsdag d. 12. oktober afholdt Lejre Idrætsunion (LIU) et medlemsmøde om mulighederne for at søge støtte til foreningen. Der var ca. 30 deltagere til mødet, og repræsentanter fra hele kommunen.

Der er mange muligheder for at søge om støtte til aktiviteter, lige fra ”små” beløb på under 5.000 kr og op til helt store puljer på 400.000 kr eller mere.

De små puljer som administreres af Lejre kommune kræver ofte ikke det store arbejde at søge, og ansøgning kan typisk ske via Lejre kommunes hjemmeside.

De store puljer kræver ofte lidt mere arbejde, men går man med tanker om at etablere større nye faciliteter eller aktiviteter kan man med fordel kontakte kommunens Idræts – og foreningskonsulent: Simone Deisting Skejø.

Medlemsmødet blev afsluttet med en idesession hvor foreningerne snakkede med hinanden om visioner, ideer og erfaringer, og vi tror/håber at der på mødet var inspiration til at styrke foreningerne videre udvikling.

Osted Idrætsforening har arrangeret et begynder Førstehjælpskursus over 12 lektioner i april 2018.

Vi vil give foreningerne i Lejre Idrætsunion mulighed for, at tilmelde trænere og foreningsledere til kurset.

Hvis der er personer, der har været på et 12 timers Førstehjælpskursus indenfor de sidste 3 år og har et gyldigt kursusbevis, kan vedkommende komme på et genopfriskningskursus på 3 timer.

Se i vedhæftet indbydelse, lidt om hvad der undervises i og om dato, tider og sted.
Skulle der være spørgsmål, kontakter I mig på telefon 40340221

Venlig hilsen
Osted Idrætsforening

Jens Andersen