Fortsæt til indhold

Vi mangler viden på vandsport området

Til vand klubberne i Lejre Kommune

 

Lejre Kommune er, som det sikkert vil være jer bekendt, meget tæt på at indgå en aftale med DIF og DGI om at blive Bevæg dig for Livet visions kommune.

Lejre Idrætsunion har det sidste halve år været dybt involveret i at få skruet en god aftale sammen, som lægger fokus på de udfordringer og muligheder vi har i Lejre Kommune. Vi vil også fremadrettet være en af de vigtigste spillere i det samarbejde der nu skal stables på benene mellem de forskellige enheder i kommunens administration og foreningerne. Et samarbejde der skal få flere borgere til at blive aktive, både i foreningerne og uorganiseret.

Med den natur vi har i Lejre Kommune og de begrænsede øgede økonomiske ressourcer vi må forvente at kunne få stillet til rådighed, trods dette initiativ, er det helt oplagt at en stor del af de øgede aktiviteter skal foregå i vores natur, bl.a. på vandet.

Det er derfor nødvendigt, at vi i Lejre Idrætsunion er klædt godt på til at komme med indspark og ideer på dette område.

Men p.t. har vi ikke i Lejre Idrætsunions bestyrelse nogle repræsentanter fra ”vandet”.

Vi vil derfor opfordre jer til at overveje om I har nogen som kunne tænke sig at være med i bestyrelsen for Lejre Idrætsunion, evt. ”bare” som suppleanter.

Alternativt (eller både/og) har vi brug for nogle ressourcepersoner vi kan trække på, når der opstår spørgsmål eller skal idegenereres på området.

Lejre Idrætsunion har repræsentantskabsmøde torsdag d. 28. marts, så vi hører meget gerne fra jer inden da.

Kontakt venligst formand Lars Dalsgaard, 23 83 97 31, formand@lejreidraetsunion.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.